Umbraco CMS er funderet i det man vel bedst kan beskrive som et mantra. Hos Umbraco har de nemlig ét enkelt budskab som de gentager gang på gang, og gerne råber fra hustagene; Umbraco er verdens mest simple CMS system!

Nu tænker den opmærksomme læser måske, at ordene ”simpel” og ”CMS” i samme sætning, lyder mere som en udviklers urealistiske drøm end som den reelle virkelighed. Det forstår vi godt, da vi trods alt har specialiseret os i at hjælpe virksomheder med deres CMS systemer, netop fordi det er så indviklet, at de færreste har tålmodighed til at sætte sig ind i det.

Men lige i Umbracos tilfælde er der rent faktisk noget om snakken. Hvis man på nogen måde kan kalde et Content Management System med stier, kodninger, skyer, regler og undtagelser for simpelt – så er det Umbraco CMS, der er tale om.

Hvis I vil vide lidt mere om, hvad et simpelt system som Umbraco CMS indebærer, så læs endelig videre her.

Hvis I vil tage den nemme vej og få et ekspertråd direkte fra vores tekniske chef, Michael Pedersen, så ringer I bare til ham på +45 63 139 143 eller skriver på mp@oxygen.dk.

Umbraco CMS specialist Michael Pedersen
Michael Pedersen kan kontaktes på tlf. 63 139 143

Simpelt, simplere, Umbraco CMS

Den store bedrift er sandsynligvis ikke at overbevise jer om, at Umbracos Content Management System er simpelt, men derimod, at det er simpelt for jer – og ikke kun for vores udviklere. Og hvad er det så, der gør det så brugervenligt og simpelt? Det er blandt andet de her features der adskiller Umbraco fra andet CMS:

  • Stærk og brugervenlig redaktøroplevelse
  • Backend der let kan tilpasses redaktørens behov
  • Moden cloud platform
  • Stort og stærkt community
  • Stort udvalg af pakker, der hjælper med at optimere CMS’et til netop jeres behov, uden at alt skal kodes fra bunden

Redaktørens behov i fokus

Én af Umbracos kæpheste er, at for redaktøren af systemet, må intet være utrygt, alt skal foregå i vante rammer og være lige til.

I praksis betyder det, at systemet er bygget op på en måde, så det er nemt at justere i back-end, og dermed give redaktøren de værktøjer han eller hun skal bruge, for at gennemgå den nødvendige redaktørproces.

Cloud i nye højder

Umbraco har sat nye standarder for hvad en cloud skal kunne og hvordan den bruges. Faktisk så meget, at vi vil gå så langt som til at kalde det unikt. Og der skal alligevel en del til.

Det der gør Umbracos cloud så unik er blandt andet Umbracos egen involvering i, og brug af, clouden. Umbraco bidrager selv aktivt til, at holde CMS’et opdateret på cloud platformen.

Det hjælper os til, som udviklingshus, nemt at holde vores systemer opdaterede og dermed skabe den bedste og mest optimale e-handelsløsning til jer.

Samtidig er Umbracos modne cloud platform med til at sikre et højt sikkerhedsniveau for brugerne. Med konstante opdateringer og sikkerhedsfix, et stort test- og livemiljø, er denne cloud én af de mest udviklede og brugervenlige på markedet.

Vi er aldrig alene, men del af et stærkt Umbraco CMS Community

Umbraco CMS logo

Hos Oxygen kan vi meget, men vi kan ikke alt. Det kan de heller ikke hos Umbraco. Det er der faktisk ikke nogen der kan. Netop derfor, er Umbracos Community så genial en egenskab at vi næsten ikke kan få armene ned.

Da Umbraco er et Open Source CMS system, er det muligt for udviklere verden over, at hjælpe hinanden med, at løse de udfordringer der måtte opstå når man arbejder på at skabe den bedste e-handelsløsning til sin kunde.

Igennem et stort og stærkt community, bidrager et hav af udviklere konstant med løsninger og nye pakker til lige netop Umbracos CMS. Det betyder, at problemer og udfordringer oftest er løst, inden de knap er opstået. Det er med andre ord, jeres sikkerhed for, at ingen Umbraco udfordringer er for store til at vi kan løse dem. For hvis vi ikke kan, så kan en af vores udviklervenner et eller andet sted i verden.

Motiverede hjælpere

Den her måde at arbejde på, hvor udviklere konstant videreudvikler og problemknuser, er så stor en succes, at Umbraco gør alt hvad de kan for at nurse det. Hver gang en udvikler bidrager med noget konstruktivt, bliver man belønnet, og hvis der er noget der kan motivere udviklere, så er det belønninger.

Det betyder også, at motivationen til at løse en udfordring hurtigt og korrekt er stor blandt de tusindvis af udviklere der er en del af Umbracos CMS Community.

Misforstå os ikke

Selvom vi nu har brugt rigtig mange anslag på, at fortælle hvor simpelt Umbraco CMS er, så er der lige én ting vi skal have på det rene. Det skal nemlig ikke forstås som om, at Umbraco så også er til de simple e-handelsløsninger. På ingen måde. Det der er simpelt, er alt det der foregår i back-end samt brugervenligheden i det for os og jer.

Det betyder ikke, at systemet ikke kan håndtere en kompliceret e-handelsløsning med flere sprog, integrationsprojekter eller udvidelser. Umbraco CMS kan håndtere ligeså meget som alle andre, det er bare bygget op med det klart mål for øje, at det skal være verdens mest simple CMS system at arbejde i og med.

Læs mere om Umbraco CMS