Sitecore logo

Sitecore CMS er som et digitalt Kinderæg. De har lavet en pakke der indeholder hele tre ting; Content Management System, e-handel og digital markedsføring.

Tanken bag denne digitale version af chokoladeægget der kan alt, bunder i en holdning om, at et Sitecore CMS system ikke bare skal være et CMS system. I stedet skal det være en platform hvor man kan adressere samtlige af de behov man måtte have, i forbindelse med at drive en digital forretning.

Faktisk er Sitecore lykkedes så godt med det, at man med rette kan kalde deres CMS for et WCM – nemlig et Web Content Management, da løsningen er mere end ”blot” et CMS.

Sitecore Content Management System kan meget, og vi fortæller gerne om det hele. Men for at skære ind til benet, så er nedenstående punkter det vi vil definere som de mest relevante i forståelsen af, hvad Sitecore CMS gør rigtig godt:

• Alt samlet på ét sted
• Produkter der understøtter brugerens adfærd og styrke salget
• God til skalering
• Let at integrere med andre systemer
• Fokus på sikkerhed
• E-commerce platform på trapperne!

Hvis I vil have uddybet dette yderligere end hvad vi gør nedenfor, så tøv ikke med at kontakte vores Tekniske Chef, Michael Pedersen på telefon +45 63 139 143 eller mp@oxygen.dk

Den røde tråd i Sitecore CMS

Alt hvad du som kunde støder på i Sitecores CMS, er bundet sammen af en rød tråd, som hele vejen igennem har til formål sikre, at du får den bedste oplevelse. Kommunikation er derfor et buzzword for Sitecore. Ikke kun i form af kommunikation mellem os som leverandør og jer som kunde, men i særdeleshed også mellem jer og jeres kunder.

Da Sitecore ikke er typerne der bare taler om ting, men rent faktisk også handler, har de udviklet adskillige produkter der er med til at understøtte denne tankegang.

De kommunikationsfremmende produkter gør blandt andet at man kan følge brugerne igennem websitet og opsamle informationer om deres købsvaner, brugeroprettelse og meget andet. Det betyder at man kan sikre, at alle dele af forretningen og alle interaktionspunkter med kunden, indeholder den samlede information om netop kunden og dennes historik.

Målrettet indhold

De ovenstående værktøjer har alle ét for øje: at målrette indholdet på sitet til den enkelte person, da chancen for, at man rammer rigtigt dermed stiger markant. Værktøjerne til at understøtte dette, er utallige – og målet om at give kunden den bedste e-handelsoplevelse samt at skabe de bedste betingelser for et salg, er pludselig meget tæt på.

Sitecore i Oxygen blodet

Sitecore CMS - Sitecore Symposium, Las Vegas 2017
Vores Sitecore MVP Søren Kruse i Las Vegas til Sitecore Symposium / MVP Summit

Hvis vi selv skal sige det, så er vi i al beskedenhed Sitecore eksperter. Udover at vi er Sitecore Gold Partnere, så har vi arbejdet med Sitecore CMS her i huset i mere end 10 år. Hvis vi var 8-årige drenge, ville vi have blandet blod. Det er vi ikke, men vores forståelse af Sitecore er stor, ligesom vores erfaring med, og loyalitet til, dette specifikke CMS system er det.

Samtlige af vores udviklere her hos Oxygen, er Sitecore certificerede. De tænker og ånder Sitecore, og faktisk har vi enkelte af dem mistænkt for også at drømme om det om natten. F.eks. Søren der har sin helt egen Sitecore blog! I sin fritid, vel at mærke.

Det er derfor helt uden at tøve, at vi fortæller om de fordele der er ved at bruge netop Sitecore Content Management System.

CMS løsningen der bliver ved at gi´

Én af de ting Sitecore ser sig selv som gode til, er deres håndtering af, og kompetencer indenfor, skaleringsprojekter, f.eks. ved store enterprise løsninger. Samtidig har Sitecore Content Management System en fordel når det kommer til at distribuere til forskellige servere, hvilket er afgørende for mange virksomheder og den løsning de er på udkig efter.

Sitecores store fokus på sikkerhed har resulteret i en funktion der gør, at man kan adskille redaktørmiljøet fra selve websitet der præsenteres til brugerne.

Som en kanin op af hatten, har Sitecore for nylig investeret i en e-commerce platform som har til formål at præsentere varer i en webshop på den absolut bedste måde.

E-handel på højeste niveau

Hvis man ligger alt det ovenstående sammen, så får man – udover en masse ord – et Content Management System der tilbyder en e-handelsløsning som forstår brugeren. En intelligent løsning placeret på en platform der samler både CMS, e-handel og digital markedsføring. Eller med andre ord, så består Sitecore CMS af de tre altafgørende sider af den perfekte kundeoplevelse – og et øget salg.