Lyder det som om, vores programmører er de rene magikere ved et tastatur? Det er de også. De får dog god opbakning fra de mange unikke muligheder for personalisering som gemmer sig i enhver Episerver webshop.


Når man går ind i en fysisk butik, møder man en ekspedient, som tilbyder sin hjælp. Vedkommende lytter til, hvad man som kunde søger efter og ekspedienten spørger yderligere ind til forskellige ønsker i forhold til eksempelvis pris, udseende og andre specifikationer. Måske har man endda været i butikken før, hvormed ekspedienten kan huske, hvad man købte sidste gang og hvad man tidligere fravalgte og derudfra præsentere kunden for de relevante produkter.

På den måde får kunden en personlig oplevelse og betjening, når vedkommende handler i butikken.

I mange år har det dog været dette element, der har manglet i forhold til online handel: Det personlige aspekt og den hjælpende hånd undervejs i processen med at købe en vare.

Med Episerver personalisering er mange webshopejeres tidligere ønsker om at kunne trække disse elementer fra den offline kundeadfærd ind i den online handel endelig blevet indfriet.

Skal vi også gøre jeres kunders købsoplevelser personlige? Så kontakt os allerede i dag.

Perfekte brugerrejser med Episerver personalisering

I en online shop står der naturligvis ikke en fysisk medarbejder klar til at hjælpe kunden. Det siger sig selv. Derimod er der en masse tekniske funktioner bag webshoppen, som kan opfylde rollen i forhold til at personliggøre kundens rejse frem mod et køb.

Med Episerver personalisering kan systemet gennem intelligent dataindsamling tilpasse indholdet den enkelte kunde. Tekniske opsætninger sørger for, at webshoppen kan genkende brugeren fra sidste besøg og identificere hvilke produkter og produktkategorier vedkommende var interesseret i sidst.

På samme intelligente måde sørger systemet således for, at det præcis er disse produkter vedkommende præsenteres for først. Indholdet kan også tilpasses i forhold til, hvad der er blevet søgt efter online og hvilken geografisk lokation kunden befinder sig på.

Dermed bliver kunden præsenteret for en e-handelsløsning, der passer præcis til vedkommendes præferencer og som gør det nemt at konvertere. Og når det er nemt for kunden at konvertere, er det også nemt for jer at øge omsætningen.

Brugertilpasning på tværs af kanaler

Episerver CMS kan også personalisere indholdet på webshoppen i forhold til eventuelle tidligere udfyldte oplysninger på oprettede kundeprofiler eller i forbindelse med tilmeldinger til nyhedsbreve.

Faktisk fungerer Episerver personalisering på tværs af alle jeres markedsføringskanaler og ikke blot på selve jeres webshop. Det giver jer mulighed for at udsende personlige nyhedsbreve med målrettet indhold, der tager udgangspunkt i pågældende kundes købshistorik eller interesseområder. Købte kunden løbesko sidste gang? Så har vedkommende måske brug for et godt tilbud på løbesokker. Bestilte kunden havemøbler i foråret, er behovet for rensemidler til disse måske til stede i oktober, inden de skal sættes væk for vinteren. Og køber kunden altid den samme ansigtscreme, er det måske pågældende kunde der skal sendes et nyhedsbrev til, når der er 20% på netop dette brand.

Samtidig kan I også gennem den indsamlede statistik i Episerver påvirke kunderne yderligere gennem annoncering andre steder på nettet – f.eks. i forbindelse med remarketing og AdWords annoncer på Google.

Med en Episerver Commerce webshop får I derfor ikke bare en state-of-the-art webshop med et hav af integrationsmuligheder. I får en hel paraply af enestående muligheder for at påvirke jeres kunder fra alle fronter på én gang.

Vil du høre mere om Episerver og de mange muligheder?

Så kontakt os på telefon 63 139 139 eller benyt formularen her. Vi glæder os til at tale med jer og høre, hvad I gerne vil sælge mere af.