Det er indholdet på din hjemmeside, der fortæller søgemaskinerne, hvad sitet handler om. Derfor er On-page søgemaskineoptimering det måske vigtigste element i SEO.


Hvad er On-page SEO?

On-page søgemaskineoptimering - Oxygen, OdenseNår man udfører søgemaskineoptimering skelner man mellem Off-page og On-Page søgemaskineoptimering.

On-page søgemaskineoptimering er definitionen af den SEO, der kan udføres på selve dit website. Det drejer sig med andre ord om det indhold, du har på siden.

En hjemmesides indhold er det eneste, der kan informere søgemaskinerne om, hvilket fokus en side har samt hvilke søgninger, denne bør vises på. Søgemaskinerne er nemlig robotter, som i princippet udelukkende er i stand til at læse tekst.  

Hvis søgemaskinerne ikke kan identificere et websites hovedformål, udebliver de gode placeringer og derfor er On-page optimering af største vigtighed for din SEO-indsats.

Lad os hjælpe jer til succes online. Kontakt os her!

On-page SEO optimeringens elementer og fordele

Der er en række forskellige on-page elementer, der kan optimeres på. Herunder ser du de 3 mest håndgribelige. Fælles for dem alle er, at de både er synlige for brugerne og søgemaskinerne og derfor skal henvende sig til begge på én gang.

De synlige elementer i Google

  • Der er elementer i On-page optimeringen som i princippet kun er synlige i søgeresultaterne eller i browserens fane. Det drejer sig om de såkaldte sidetitler og metabeskrivelser. Begge dele er det første indhold på din side, som brugeren ser – allerede inden vedkommende klikker sig videre. Ved at optimere disse, kan du dermed påvirke brugeren og gøre dit site interessant allerede i søgeresultaterne. Og det kan være dét, der får brugeren til at vælge dig, frem for konkurrenten.
  • Derudover fortæller sidetitlen søgemaskinerne, hvad sitets absolutte fokus er.

Tekstindhold

  • Der er masser af uudnyttet optimeringspotentiale i teksterne på et website. Det fantastiske ved tekstindhold er, at man altid kan optimere herpå. Enten ved at tilføje mere, uddybe eller omskrive det eksisterende samt producere nye sider. Med til tekstindholdet hører også bl.a. overskrifter, der gør teksten mere overskuelig for brugeren og søgemaskinerne.
  • Desuden er det på tekstindholdet, du kan adskille dig væsentligt fra dine konkurrenter. Tekster skaber ikke alene autoritet, professionalisme og nærvær. De er også det absolut mest tids- og ressourcekrævende optimeringsparameter og signalerer derfor overskud på alle fronter. Og så er tekster, som allerede nævnt, helt essentielle for søgemaskinernes forståelse af, hvad dit website indeholder.

Medier

  • Indhold er meget mere end bare tekst og både billeder og videoer kan optimeres til specifikke søgeord, på samme måde som det resterende indhold. En ekstra fordel herved er, at du dermed også opnår yderligere synlighed i Googles billedsøgninger.
  • De er også en ekstra mulighed for via tekst og filnavne at signalere til søgemaskinerne, hvad fokus på den pågældende side er.

Vigtigheden af On-page SEO

On-page søgemaskineoptimering er så central en del af den samlede SEO-strategi, at du ikke kan være foruden. Optimerer du ikke dit indhold mod dine valgte søgeord, er der ingen SEO.

Du kan dog sagtens fokusere på delelementer i optimeringen og hen ad vejen henholdsvis op- og nedprioritere indsatsen på de forskellige parametre, i overensstemmelse med dit fokus, dine konkurrenters indsats og selve søgepotentialet.

Er du interesseret i et samarbejde omkring din On-page søgemaskineoptimering eller har du brug for en samlet SEO-løsning, giver vi meget gerne et uforpligtende individuelt tilbud, som er tilpasset jeres visioner, budget samt eventuelle in-house kompetencer.