For at have succes med et projekt, være det sig e-handel eller byggeri af en bro, er det vigtigt at alle parter er enige om hvad der menes når en problemstilling diskuteres. – Altså at man har opbygget et fælles sprog.

Ved udvikling af websider til international e-handel, er markedsversionering af produktsortimentet en af de ting som ofte skaber problemer og misforståelser mellem parterne.

Denne artikel vil prøve at belyse faldgruber med markedsversionering og hjælpe med at stille de spørgsmål der kan bringe et e-handels projekt i mål.

Misforståelser i et e-handelsprojekt opstår sjældent på grund af kompleksiteten, da usikkerheden oftere bliver skabt gennem forvirring omkring terminologi og det sprog vi er vant til at snakke i vores virksomheder. Denne usikkerhed kan hurtigt forplante sig ned gennem et projekt og skabe forskellige forventninger og forståelse mellem deltagerne. Dette kan medvirke til direkte ufordelagtige implementeringer i løsningen, som kan give dårligere – og ultimativt dyrere løsninger.

Hvad der menes er, at en virksomhed ofte udvikler sit eget sprog vedrørende deres produkter, deres procedurer og deres forretning. Vores branche er et perfekt eksempel på at det vi opfatter som almindeligt arbejdsdansk, kan synes som et fuldstændigt uforståeligt inferno af forkortelser og branchehelingo.

Et konkret eksempel kan være udtrykket ”performance”, som kan betyde alt fra loadhastigheden på en hjemmeside til hvordan en gruppe mennesker præsterer sammen.

Dette kan skabe udfordringer når der kommunikeres mellem virksomhed og leverandør i et projekt, hvis man ikke deler samme forståelse.

Marked, et eksempel

For at få defineret det grundlæggende, så er et marked blot en abstraktion over de lande hvori et givent produktsortiment bliver solgt.

Dette produktsortiment kan enten bestå af hele virksomhedens sortiment eller blot udvalgte dele.

Hvis vi eksempelvis har Produkt A, B og C og vi sælger produkterne A og B i Danmark, Norge og Sverige, mens vi sælger produkt B og C i Tyskland.

Så har vi her to mulige markeder – et vi kan kalde Skandinavien (for at forsimple Danmark, Norge, Sverige) og Tyskland.

Der kan således være en 1-til-1 sammenhæng mellem land og marked, men ofte vil der være flere lande i et marked.

Det i sig selv er ikke så komplekst.

Hvilke lande der udgør et marked er dog stadig vigtigt i forbindelse med eksempelvis valuta, leveringsmuligheder, leveringsomkostninger, eventuelle momsregler med mere. Men når vi arbejder med segmenteringen af produkter og produktsortiment, så snakker vi om marked og ikke om et land.

Produkter skal vises; sprog

Det næste skridt i en markedsversionering er det/de sprog som produkt A, B og C bliver præsenteret på. Her begynder misforståelserne ofte, fordi et marked kan dække over flere lande og derfor skal der ofte bruges flere sprog til ét enkelt marked. I nogle tilfælde vil der være et enkelt sprog til ét marked, andre gange er der flere sprog til det samme marked og det samme sprog kan sagtens være nødvendigt til flere forskellige markeder.

For at gøre det endnu mere komplekst kan det samme sprog sågar optræde i forskellige udgaver på forskellige markeder.

Med dette i overvejelserne, begynder det at blive forståeligt hvorfor forvirringen kan opstå.

For eksempel, hvis vi tager udgangspunkt i de to foregående markeder, så havde vi Skandinavien og Tyskland.

Skandinavien dækkede jo over Danmark, Norge og Sverige, men man kunne som eksempel forestille sig, at vi kun har oversat vores produkttekster til Dansk, Norsk og Tysk.

Det vil sige, at vi har ikke oversat til Svensk, men beslutter at give valgmulighed for enten Dansk eller Norsk på hele det skandinaviske marked.

Som et andet eksempel kunne man også forestille sig at vi solgte produkter i USA og i England. Så kunne det tænkes at vi ønskede at målrette vores tekster til hvert af de to lande, og vi så derfor havde engelsk til USA og engelsk til England. Dermed ville vi have to forskellige engelske oversættelser, som begge skulle bruges til det samme marked.

Det er ofte med introduktionen af sprog der opstår forvirring, fordi det er nærliggende at forbinde sprog til hvor et produkt sælges og dermed direkte til et marked. Men man bør kun tænke sprog som en oversættelse, da der ikke nødvendigvis er direkte sammenhæng mellem sprog og marked.

Produktpriser

Det bør lige nævnes, at når man snakker om markedsversionering, er prislogik også en faktor, hvilket giver endnu en dimension, som kan være med at skabe misforståelse og nervøsitet.

Det dog vigtigt at huske på, at prislogik kan være påvirket af markedet på grund af de forskellige valutaer og priser der bliver brugt til landene i et marked. Det betyder dog ikke at prisen er et segmenteringslag for markedet.

For at sige det direkte; markedet er en af flere faktorer i en prisudregning, men prisudregningen er ikke en faktor for markedssegmenteringen.

Altså, konkluderende

Essensen i dette er vigtigheden af at skabe den fælles forståelse af termer og sprog mellem partnerne i en udviklingsfase.  Misforståelser er i højere grad end noget andet med til at skabe unødvendig kompleksitet i en løsning. Dette kan medføre en decideret uhensigtsmæssig datamodel og implementering hvorved der skabes problemer for projektet.

Mit eget udgangspunkt er derfor den simple sætning: Produkter sælges på et marked, der består af leveringslande og vises på sprog.

Med den forståelse giver det mig grundlag for at snakke med kunden og kortlægge hvor i hierarkiet de forskellige dele af forretningslogikken skal modelleres. Men som jeg startede med at sige – det er egentlig ikke så komplekst.

Det er blot vigtigt at der er en fælles afklaring og forståelse af, hvilke data og regler der skal placeres i hvilke kasser når man taler om implementering af forretningsregler.

Med andre ord: Husk at bruge tid på at synkronisere ordbog med din leverandør/kunde. Hvis du vil være helt sikker, så prøv at forklare det til en der aldrig har arbejdet med området. Hvis din pædagogkusine eller revisor kan forstå det, har du garanteret fået sorteret de værste indforståetheder ud.