Frontendudvikler til e-handelsløsninger

Oxygen er et af Danmarks førende bureauer inden for e-handelsløsninger, og vi er specialister i Episerver, Umbraco og Si- tecore. Vores medarbejdere er kendt for et højt uddannelsesniveau, et stort engagement og evnen til at skabe solide løsninger på et højt fagligt plan.

Vi søger en person, som vil indgå i vores team, som står for udvikling af frontendfunktionalitet til vores e-handelsløsninger.

Der vil være fokus på performance, kodegenbrug og søgemaskineoptimering, samt at sikre, at vi bruger de rigtige metoder og teknologier til hver enkelt opgave.

Som oftest skal du udvikle løsninger, som trækker på services leveret af backendudviklerne (defineres i fællesskab). Herud- over er du i tæt samarbejde med projektlederen på opgaven.

Du har forståelse for HTML 5, CSS 3, Javascript og jQuery, AJAX og responsive design. Vi arbejder med CSS Preprocessors og JavaScript-frameworks, fx React og Vue.js.

Løn efter kvalifiktioner

Vi tilbyder dig en attraktiv løn efter kvalifikationer og erfaring.

Lønnen er slet ikke alt…

Løn er ikke alt, og slet ikke i disse tider, hvor der er rift om de dygtigste udviklere. Oxygen er kendt for et rigtig godt arbejds- miljø, men derudover har du mulighed for en lang række attraktive personalegoder, såsom:

  • Pensionsordning med forsikringer, herunder sundhedsforsikring.
  • Frokostordning med mulighed for varm mad de fleste dage.
  • Fredagsmorgenmad.
  • Frugt og kaffe.
  • Fredagsbar, sommerfest og julefrokost samt andre sociale arrangementer.
  • Fleksible mødetider.
  • Fri parkering.
  • Fysioterapiordning…. og ikke at forglemme bordfodbold i vandresalen og minigolfturnering på tagterrassen :)Tre gange om året tager vi en samtale med hver enkelt medarbejder, og vi lægger fremadrettede planer, så du kan vokse med dine opgaver og trives i din rolle – også om to og tre år!
bordfodbold Oxygen software

Vi er ikke de største – men vi er dem, som kunderne kan li’!

Målet er nul bøvl – midlet er sikker projektstyring og et tæt samarbejde med kunden. Vi interesserer os ikke kun for Bits & Bytes, men forholder os også til kundernes udfordringer. Spørger du vores kunder, vil du høre, at vi er gode til at møde dem i øjenhøjde, at forholde os konstruktivt til deres forretningsmæssige virkelighed, og omsætte det hele til sund forretning på nettet.

Læs mere om Oxygen som arbejdsplads: https://www.oxygen.dk/som-arbejdsplads/

Skriv en ansøgning til Thomas Mortensen på tm@oxygen.dk med emnet ”Frontendudvikler ansøgning”. Du er også velkommen til at skrive til Thomas hvis du har spørgsmål til stillingen. Henvendelse fra headhuntere frabedes.

Vi forventer at ansætte så snart vi møder den rigtige og har derfor ikke defineret en ansøgningsfrist.