I 2016 vandt Realdania prisen for Danmarks bedste intranet. Det gjorde de fordi deres Intranet er socialt, responsivt og ikke mindst enkelt for brugerne at benytte. Det er der en masse tekniske grunde til at det er, men meget skyldes også den tilgang man har haft til projektet.


Vi er vildt stolte over prisen! Vigtigere er dog, at vi faktisk kan lære en del af se nærmere på hvorfor Realdania er lykkes så godt med deres intranet.

Realdania får IntranetPrisen 2016

En del af juryens begrundelse følger her:

“For første gang vinder en lille organisation med 200 ansatte IntranetPrisen. Realdania lancerede nyt intranet ”Jarmers Hjørne” i 2015. Det er socialt, mobilt, og de ansatte benytter det med stor tilfredshed.”

Det skal ikke hedde sig at vi er bange for at rose andre, men som vaks læser har du nok allerede regnet ud at der er en ganske speciel grund til at vi gerne vil fremhæve lige præcis denne prisning af Realdania.

Og du har ret. Det ér Oxygen der er Realdanias intranetleverandør. Og vi er sindssygt stolte (se evt. billedet for at forstå hvor stolte;)  af at de løb med prisen. 

Danmarks bedste intranet

Noget af det vi har sat vores aftryk på kan du læse mere om her Intrateam’s pris, men æren tilfalder også netop  Realdania fordi de har angrebet opgaven med at etablere og implementere deres helt nyt intranet på en bemærkelsesværdig måde.

Især vil vi gerne fremhæve nedenstående, som er uendeligt vigtige i forhold til at få et nyt intranet til at lykkes i dagligdagen:

  • Ledelsen har været dybt involveret og bakket op om projektet fra start til slut. Nu hvor platformen er en realitet, fortsætter ledelsen ved Realdania de gode takter ved at være massivt tilstede på intranettet i dagligdagen.
  • Intranettet har været synlig i organisationen.  Især var lanceringen af intranettet virkelig veludført Blandt andet med heliumballoner  i HELE huset, der bar på små Q&As om både struktur og funktionaliteter på intranettet.
  • Den virkelige genistreg består i den måde Realdania har fået medarbejderne til at forstå vigtigheden af at bruge intranettet. Realdanias intranet er det eneste sted der bliver orienteret om hvor og hvornår der er kage i huset. Vi er sikre på det kommer til at danne skole for dansk intranetpolitik 🙂