IT-Branchen og Oxygen inviterede Research Manager hos IDC Nordic, Anders Elbak, forbi til en snak om IDC Directions 2018 og hvordan du holder din forretning agil.

Digital transformation. Digitaliseringen er officielt overgået til digital transformation og selvom vi hos Oxygen ikke er meget for buzz-ord, må vi alligevel erkende, at analysebureauet IDC Nordic og Anders Elbak giver rigtig god mening i deres præsentation af hovedpointerne fra IDC Directions 2018, som udkommer senere i februar måned. Vi fik et bud på hvorfor du skal investere i cloud og hvordan du holder forretningen agil.

Den altoverskyggende pointe er budskabet om, at investeringerne i det, IDC kalder ’Den Tredje Platform’, der dækker over investeringer i eksempelvis cloud, mobile og social, ventes at stige med omkring 11,8 procent om året fra 2016 til 2021. Samtidig forventes det, at investeringerne i de ældre teknologier vil falde med omkring 6,8 procent om året.

Heldigvis ligger vi ifølge IDC Nordic og Anders Elbak rigtig godt til i forhold til den digitale transformation i Norden, men det kan blive bedre, og det betyder kort fortalt, at der ligger et stort vækstpotentiale i e-handelsløsninger gearet til den tredje platform.

Udviklingen kræver at danske virksomheder i højere grad begynder, at tænke i agile løsninger og forretningsmodeller, og finder modet til at investere i platforme, der benytter mulighederne i eksempelvis cloud-teknologi. Som Umbraco-eksperter er vi selvfølgelig glade for den anbefaling.

Agile infrastrukturer vinder

Oxygen har i efterhånden noget tid prædiket, at levende e-handel kræver levende løsninger, eller infrastruktur, som IDC Nordic kalder det. Din platform skal simpelthen være bygget på en måde, der gør den agil ift. kundernes adfærd og ikke mindst de integrationer, der skal få den til at arbejde sammen med alle ender af kunderejsen.

Af samme grund har vi hos Oxygen valgt at fokusere på kunderejsen og fleksibilitet i forhold til valg af platform, frem for standard-løsninger, der performer så og så godt. Vi taler derfor ikke om fordelene ved én bestemt platform, men fokuserer på brugeroplevelsen og evnen til at bygge skræddersyede løsninger til ethvert behov.

Kort fortalt bygger vi en agil platform og eller webshop, der løbende optimerer din virksomheds evne til, at blive fundet, konvertere til salg og fastholde kunden. Eller sagt på en anden måde; levende e-handel kræver levende forretningsmodeller.

Få mere ud af cloud med Umbraco

Umbraco er en af de platforme, der virkelig satser på cloud, og hos Oxygen investerer vi derfor i Umbraco. Det er ikke alle der har forstået styrkerne ved cloud-teknologi, så tillad os lige at opridse kort. Cloud er en agil teknologi, der tillader virtuelle servere, som sparer arbejdsgange og forbedrer performance i kraft af bedre bandwidth på centrale geografiske lokationer frem for at sende data på tværs af planeten hver gang der skal opdateret. Umbracos cloud-løsning udmærker sig ved også at muliggøre opdateringer direkte i cloud’en.

Særligt e-handelsvirksomheder er under konstants pres for hele tiden, at kunne servere mere og lækrere content for sine kunder. Det kræver agilitet at følge med markedet. Det handler med andre ord om at kunne foretage hurtigere ændringer og servere mere indhold hurtigere for, at bevare sin edge i konkurrencen. Nøgleordet er tilgængelighed over for kunden og på udviklingssiden, handler det om kortere arbejdsgange.

Følg med på bloggen for flere indlæg om levende e-handel og læs mere om hvordan vi arbejder med Umbraco cloud her.