Google Analytics har lanceret en helt ny måde at måle besøgende på. Metoden giver nye muligheder for at indsamle brugbare data om din e-handelsløsning.


Opgraderingen ændrer ikke på hvordan Google Analytics fungerer, men giver dig flere nye muligheder. Jeg har fremhævet de fem vigtigste grunde til, at du skal opgradere hurtigst muligt.

1. Fordi du skal!

Det skal du bare. Før eller siden er du nødt til at skifte over til den nye Universal Analytics, da Google lukker for den gamle metode. Tidspunktet er ikke fastsat, men når det sker, vil du ikke længere kunne få data om dine besøgende. Jo før du skifter, jo før får du gavn af de nye muligheder.

2. Følg dine besøgende på tværs af mobil, tablet og computer

Du kan nu følge dine besøgende på tværs af deres mobil, tablet og computer. Det giver dig værdifuld viden om, hvordan brugsmønstrene er på tværs af platforme på din e-handelsløsning.

Det er værdifulde data, hvis din løsning i forvejen er responsiv, eller hvis du overvejer at redesigne din løsning, og grubler over hvordan udfordringerne med de mange skærmstørrelser skal løses

brugerruter

Du kan bl.a. blive klog på hvor stor en andel af brugerne, som kun benytter sig af din e-handelsløsning på mobilen, eller hvor mange brugere, som både benytter sin mobil, tablet og computer – og hvem vil ikke gerne vide det?

3. Få skræddersyede informationer om brugerne

Universal Analytics giver bedre muligheder for at tilføje yderligere data om brugerne og indholdet.

Det er fx muligt at sende informationer om sidens emne til Google Analytics, og derefter se hvordan sider med samme emne performer. På din e-handelsløsning kan du også tilknytte informationer om produktet. Har du fx en tøjbutik, kan du tilknytte tøjets farve og se hvilke der mest populære.

Det giver dig mulighed for at udnytte alle de data, som du allerede har indsamlet.

custom_dimensions

4. Få data alle steder fra

Google Analytics er ikke længere bare Google Analytics. Du kan nu sende alle de data, som er relevante for dine digitale produkter til Analytics.

Vil du fx se hvordan antallet af telefonopkald påvirker brugen af dit website? Så kan du automatisk sende oplysninger fra virksomhedens telefonsystem til Analytics. Du kan også måle antallet af besøgende i din fysiske butik eller noget helt tredje, som er specifikt for netop din virksomhed. Hvis det kan tælles, kan det bruges!

5. Bliv klogere på din målgruppe

Det her er faktisk en bonus. Når du nu alligevel opgraderer din kode, har du samtidig mulighed for at aktivere demografi og interesser. Det giver dig mulighed for at se alder, køn og interesser på dine besøgende. Hermed kan du fx få indsigt i, hvilke aldersgrupper de forskellige trafikkilder tiltrækker, eller hvilken målgruppe, der oftest tager kontakt til jer.

demografi

Får du nok ud af dine data?

Som ny konsulent hos Oxygen kan jeg hjælpe med at udnytte det store potentiale, som webanalyse rummer, og helt konkret hjælpe med opsættelse af de mål, som giver mening for netop din forretning, og sørge for den korrekte implementering og afrapportering.

Jeg håber mit indlæg har givet dig lyst til at høre mere om de nye muligheder i Universal Analytics for netop din virksomhed. I så fald skal du ikke tøve med at sende mig en mail på mbj@oxygen.dk.