Når man arbejder med online markedsføring, er det vigtigt, at der er løbende mulighed for effektmåling af indsatsen. På den måde kan man identificere, hvilke tiltag der virker og dermed hvor markedsføringskronerne er bedst anvendt.

Effektmåling er også essentielt i forhold til afrapportering. Både mellem online markedsføringbureauet og den marketingansvarlige samt internt i virksomheden i forbindelse med vurdering af den generelle markedsføringsindsats og udarbejdelse af budgetter.

Effektmåling med analyseværktøjer

I forbindelse med online marketing er der især 2 ting, der er helt centrale at måle på: Besøgs- og konverteringsdata samt performance i Google.

Hos Oxygen benytter vi en lang række værktøjer afhængigt af hvad der skal måles. I SEO-arebejdet bruger vi primært 3 analyseværktøjer, der tilsammen giver indgående og præcis viden omkring begge dele. Det gør effektmålingen meget præcis og kan især dokumentere udviklingen over tid.

Google Analytics

Det helt centrale analyseværktøj til effektmåling er Google Analytics, som er Googles egen analyseplatform. Programmet er gratis at benytte og byder på uanede muligheder for at trække statistikker på alt fra besøgstal og trafikkanaler til konverteringer og brugeradfærd.

Google Analytics har også masser af muligheder for dybdegående afrapportering med individuelle benchmarks som fokus.

Accuranker

Til identificering af udviklingen i et websites placeringer i søgemaskiner som Google og Bing benytter vi værktøjet Accuranker. Her kan man indsætte de specifikke søgeord, man har optimeret sit website mod og herefter se den nuværende ranking.

De rankings, der kommer frem, er rensede for browserhistorik og yderligere gemte præferencer i browseren, som ellers kan påvirke søgeresultaterne individuelt.

Det er her vigtigt at bemærke, at et søgeords placering ikke siger så meget i sig selv, da søgeresultaterne i praksis aldrig er neutrale. Dér hvor programmer som Accuranker alligevel har sin berettigelse er, at man kan identificere udviklingen i rankings og se, om optimeringen virker. Og til dette er Accuranker helt sublim.

Google Search Console

Med Google Search Console får man blandt andet mulighed for at dykke ned i data omkring, hvor mange personer der har klikket på et specifikt søgeresultat: Den såkaldte CTR, eller Click Through Rate. Analyseplatformen leverer også informationer omkring gennemsnitlige placeringer i søgeresultaterne i klik-øjeblikket samt viden om, hvilke indgående links, der er til jeres virksomheds hjemmeside.

Derudover informerer Google Search Console jer om, hvis der er fejl på jeres hjemmeside eller Google af den ene eller anden grund ikke har adgang til siden.

Skal vi hjælpe med jeres effektmåling?

Hos Oxygen tilbyder vi at opsætte de forskellige programmer til effektmåling samt undervisning i brugen af disse. På denne måde kan I selv fremadrettet varetage virksomhedens interne afrapportering.

Har I også brug for, vi på månedlig basis sørger for at udarbejde generelle rapporter om f.eks. besøgstal, konverteringer og rankings, kan vi også klare dette.

Ring på telefon 31 31 71 58 eller udfyld kontaktformularen her – så kan vi sammen tage en uforpligtende snak eller et møde omkring jeres muligheder for effektmåling.