I takt med, at webshoppen, der sælger børnetøj fra populære mærker som Phister & Philina og Racoonoutdoor, voksede og udvidede salget til flere lande, opstod også et behov for flere leveringsmetode

Behovet

Pure Kids er en webshop i stor vækst. Behovet for at kunne imødekomme forskellige leveringsmetoder i flere forskellige lande, var derfor nu en realitet og et stort ønske hos kunderne.

Helt konkret betød dette, at Pure Kids havde behov for en udbygning af deres eksisterende løsning, hvor kunden nemt og intuitivt kunne vælge mellem de forskellige leveringsmetoder, der tilbydes i det givne land.

Formål

Formålet var først og fremmest at give Pure Kids’ kunder en bedre købsoplevelse og leve op til de forventninger mange kunder i dag har til en webshop. Samtidig ønskede vi hos Oxygen at gøre det nemmere for Pure Kids at oprette og aktivere de forskellige leveringsmetoder i takt med, at man udvidede til at sælge til flere lande.



Tilgang

I tilfældet med Pure Kids’ webshop var der to løsningsmuligheder; den kortsigtede og den langsigtede. Den kortsigtede bestod af en løsning, der var baseret på tilføjelser til den eksisterende løsning, men som på den lange bane ikke ville kunne løse de behov Pure Kids ville stå overfor, i takt med at shoppen udviklede sig.

Den langsigtede løsning var en decideret ændring af den eksisterende løsning. Denne løsning var mere udviklingstung, når man sammenholdt antallet af udviklingstimer der skulle bruges. Til gengæld ville den langsigtede løsning give Pure Kids muligheden for selv at udvælge leveringsmetoderne som i den kortsigtede løsning ville kræve løbende support timer fra Oxygen.

Løsning

Valget faldt fra Pure Kids’ side på den langsigtede løsning, da denne ville fremtidssikre webshoppen bedre. Samtidig viste et simpelt regnestykke, at det på den lange bane ikke nødvendigvis ville være en dyrere løsning, da den højere éngangspris for at implementere løsningen ville tjene sig hjem i et mindre behov for support timer.

Resultatet blev, at Pure Kids nu selv kan tilknytte de leveringsmetoder som passer deres markeder bedst. På den måde får kunderne en bedre bruger- og købsoplevelse, som er tilpasset det enkelte marked.

Kickstart jeres vækst online her. Kontakt os for en uforpligtende dialog!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.