Case - Schneider Electrics lk.dk

Global platform. Lokal styrke.

Ny platform optimerer brugeroplevelsen og sikrer hurtig time-to-market på nye initiativer

Kundens ønske

Ét skalerbart og fremtidssikret digitalt fundament for LK

For at styrke sit danske elektrikerbrand, LK, ønskede Schneider Electric at skabe et mere skalerbart, bæredygtigt og fremtidssikret digitalt fundament. Målet var at konsolidere den digitale platform for LK i virksomhedens globale økosystem, så LK kunne trække på fælles standarder og investeringer på tværs af markeder.

Udfordringen

Forældet CMS og spredt produktdata

Tidligere bestod Schneider Electrics danske løsning af flere separate tekniske systemer. LK.dk var bygget på et selvstændigt og forældet CMS, mens produktdata blev håndteret i en lokal database, der skulle opdateres manuelt. Det gav inkonsistens i produktdata mellem Schneider Electrics platforme og gjorde det tungt at vedligeholde og videreudvikle løsningen.

Løsningen

Én global platform med lokal frihed

I et tæt samarbejde med LK-teamet hos Schneider Electric migrerede vi LK.dk til Schneider Electrics globale Builder.io-platform og integrerede produktkataloget med virksomhedens globale PIM-system. Resultatet er ét CMS og én central kilde til produktdata, der er nemmere at vedligeholde, videreudvikle og skalere – og samtidig økonomisk bæredygtigt for Schneider Electric. Websitet har sin egen kodebase, bygget ud fra de globale standarder og frameworks. Det giver LK mulighed for at udvikle funktionalitet målrettet det danske marked og skabe lokalt ejerskab, samtidig med at løsningen er tæt integreret med Schneider Electrics globale designsystem. LK kan derfor genbruge globale komponenter, designprincipper og brandvariabler, så den visuelle identitet og brugeroplevelsen forbliver konsistent på tværs af markeder. Når der opstår behov, som er unikke for LK, kan der udvikles lokale komponenter uden at påvirke den globale platform – det giver LK mulighed for at udvikle lokale digitale oplevelser hurtigere, samtidig med at de drager fordel af de forbedringer, der løbende udvikles globalt.

Én kilde til produktdata på tværs af markeder

Tidligere hentede LK’s produktkatalog data fra en lokal database, der manuelt blev opdateret, og der var derfor ikke konsistens i data mellem Schneider Electrics platforme. I dag er produktkataloget integreret op imod Schneider Electrics globale PIM-system. Det betyder, at produktkataloget altid viser de nyeste produktinformationer fra virksomhedens centrale datakilde. Når en bruger besøger en produktside, hentes data i realtid fra PIM-systemet, så ændringer i produktbeskrivelser, specifikationer og øvrige produktdata og filer bliver vist med det samme. Med én central kilde til produktdata elimineres lokale datakopier, vedligeholdelsen forenkles, og produktinformationen er ensartet på tværs af Schneider Electrics digitale kanaler.

Altid opdaterede datablade

Nogle af de vigtigste dokumenter for elektrikerne er produkternes datablade. Disse downloades hyppigt af brugerne, og det er derfor vigtigt, at de altid afspejler korrekt information og data. Derfor blev der udviklet en løsning, hvor produktdatablade genereres dynamisk som PDF'er, når en bruger ønsker at downloade dem. Dokumenterne opbygges ’on the fly’ ud fra de aktuelle produktdata i PIM-systemet i stedet for at være statiske filer. Det sikrer, at databladet altid afspejler den nyeste produktinformation og mindsker manuelt arbejde og fejl ved at skulle uploade nye datablade til produktet, når der sker ændringer.

Mere relevante produktoplevelser

For at skabe en mere relevant produktoplevelse er Clerk.io integreret som en del af løsningen. Clerk.io er en personaliseringsplatform, der analyserer kundeadfærd for at levere skræddersyede produktanbefalinger og søgeresultater. Ved løbende at analysere brugernes adfærd identificerer Clerk.io de produkter, som er mest relevante og populære. Denne viden anvendes blandt andet til automatisk at prioritere produkterne på produktoversigtssiderne, så de mest relevante produkter præsenteres først. Det gør det lettere for brugerne at finde de produkter, de leder efter, og skaber en mere intuitiv navigationsoplevelse. På indholdssiderne giver en fleksibel produktslider redaktørerne mulighed for enten selv at udvælge produkter, der er relevante for den enkelte sides indhold eller automatisk at vise de mest populære produkter inden for en bestemt kategori, der matcher indholdssiden. Dermed kombineres redaktionel styring med datadrevne anbefalinger, som løbende tilpasser sig brugernes adfærd og holder relaterede produktvisninger relevante over tid.
  • Morten Hall, Website Owner, LK.dk

    "En af de største gevinster ved den nye løsning er, at produktkataloget nu afspejler ændringer i vores globale PIM-system i realtid. Vi er ikke længere afhængige af lokale datakopier eller manuelle opdateringer, hvilket giver både højere datakvalitet og en langt mere effektiv drift. Implementeringen har fået anerkendelse internt i Schneider Electric og er blevet fremhævet som et stærkt eksempel på, hvordan globale platforme kan skabe værdi for lokale markeder."

Resultatet

Et strategisk digitalt fundament for fremtiden

Projektet markerer ikke afslutningen på den digitale rejse – det markerer begyndelsen. Med LK.dk samlet på Schneider Electrics globale Builder.io-platform og produktdata forankret i virksomhedens centrale PIM-system er fundamentet nu på plads for at udvikle og skalere den digitale brugeroplevelse for elektrikerne langt hurtigere, mere effektivt og med endnu højere værdi end tidligere. Platformen er dermed ikke blot en teknisk modernisering, men et strategisk fundament, der gør det muligt løbende at udvikle den digitale kundeoplevelse i takt med både markedet og Schneider Electrics ambitioner om at styrke relationen til elektrikerne på det danske marked.

Om LK - Schneider Electric

Elektrikernes foretrukne brand

LK (Lauritz Knudsen) har produceret el-installationsmateriel i Danmark siden 1893 og har siden 1999 været en del af Schneider Electric, der beskæftiger mere end 150.000 medarbejdere i over 100 lande. LK er bedst kendt for den ikoniske FUGA®-afbryderserie og er i dag markedsledende inden for el-materiel og intelligente løsninger til det danske marked.

Klar på en snak om, hvordan vi kan hjælpe din forretning digitalt?

Hos Oxygen rådgiver vi B2B-virksomheder i hele rejsen — fra strategi og konceptudvikling til implementering og løbende optimering. Vi tager en uforpligtende snak om, hvor I er i dag, og hvad der skal til for at komme derhen, hvor I gerne vil være.

Jesper Stilling Müller

CCO

31 66 59 46jemu@oxygen.dk